Hvilke kvalitetsmål bør en rengøringsaftale have?

Hvad skal kvalitetsmålene i en rengøringsaftale løse?

Kvalitetsmål skal gøre rengøringsniveauet målbart og koble det til hygiejne og smitteforebyggelse. Bedre Hygiejne peger på, at rengøringens kvalitet har direkte betydning for hygiejneniveauet og for graden af smitteforebyggelse. Kvaliteten afhænger af variable faktorer: de aftalte kvalitetsmål, tiden afsat til rengøring, medarbejderens faglige viden og kompetence, redskaber og maskiner samt valgte rengøringsmidler. Aftalen bør derfor ikke kun handle om synligt snavs, men også om hvordan et hygiejnisk niveau sikres.

I institutioner og skoler er hygiejne ikke kun synlig renlighed. Usynlige bakterier og vira spredes hurtigt blandt børn, der er i tæt fysisk kontakt hele dagen. Professionel institutionsrengøring skal derfor skabe sunde, trygge læringsmiljøer, hvor børn, elever, studerende og medarbejdere kan trives uden bekymring for indeklima og smitterisiko. Systematisk desinfektion af kontaktflader og korrekt håndtering af rengøringsmidler er afgørende for at reducere sygefraværet. Kvalitetsmålene bør dække hygiejne, indeklima og trivsel.

Tag udgangspunkt i lokaler, brug og opgaver

Før aftalen udformes, skal behovet beskrives præcist: lokaler, ønsket rengøringsfrekvens, adgangsforhold og konkrete opgaver. Det omfatter antal kvadratmeter, hvor mange medarbejdere eller brugere der bruger lokalerne, om der er mødelokaler, kantine, tekøkken, toiletter, reception eller lager, og om der er særlige overflader som glasvægge, tæpper, trægulve eller sarte materialer. Afklar også, hvornår rengøringen må udføres, om leverandøren skal bruge nøgle, alarmkode eller adgangskort, og hvilke opgaver der er faste, og hvilke der kun løses efter behov. Frekvensen afhænger af brugen af lokalerne.

Hvert rum kræver sin egen tilgang. Toiletter og kantiner er de mest kritiske zoner for hygiejne og kræver daglig desinfektion. Klasselokaler skal holdes støvfrie for at sikre godt indeklima, og gymnastiksale kræver specialgulvbehandling, der bevarer gulvets greb og holdbarhed. På skoler skal rengøringen foregå uden for undervisningstiden for at undgå forstyrrelser og sikre, at lokaler kan udlufte. Kvalitetsmålene bør derfor specificere frekvens, tidsforbrug og opgaver per rumtype og brugerbelastning.

Fastlæg hygiejnemål for kritiske kontaktflader

Kritiske kontaktflader er dørhåndtag, gelændere, lyskontakter, vandhaner, bordflader, køkkenoverflader, toiletter og fællesarealer. MB Rengøring oplyser, at de desinficerer alle kontaktflader dagligt, herunder håndtag, lyskontakter, vandhaner, borde og toiletter. Rengøring i Danmark fremhæver, at kontaktflader som dørhåndtag, gelændere, lysafbrydere og vandhaner kræver daglig desinfektion, især i sygdomsperioder, og at toiletter og kantiner er de mest kritiske zoner. Aftalen bør derfor fastsætte daglig desinfektion af disse flader, særligt i sygdomsperioder.

Overvej især, hvilke produkter der bruges på udsatte flader: dørhåndtag, bordoverflader i køkkenet, hvor der tilberedes mad, bordoverflader hvor der indtages mad, samt armatur og toiletter. Kvalitetsmålene bør både angive, hvor ofte fladerne rengøres og desinficeres, og hvilke metoder og midler der anvendes.

Kritiske kontaktflader og anbefalet desinfektionsfrekvens

Vælg målbare standarder og kontrolniveau

Nationale standarder og guidelines kan være reference for kvalitetskrav. DS 2451-10 beskriver, hvilke overvejelser der bør gøres ved planlægning af rengøring. NIR for Rengøring i hospitals- og primærsektoren beskriver både planlægningsovervejelser og krav til rengøringen. INSTA 800 indeholder krav, der kan bruges til at sikre rengøringens kvalitet. Mange kommuner har udarbejdet egne rengøringsstandarder for skoler baseret på INSTA 800. Aftalen bør henvise til den valgte standard og præcisere, hvilke krav der gælder for hvilke arealer.

Standarderne bør suppleres med kontrolbesøg og tjeklister. Bedre Hygiejne peger på kontrolbesøg som en mulighed, og MB Rengøring beskriver løbende kvalitetskontrol og opfølgning samt detaljerede tjeklister som del af deres institutionsrengøring. Aftalen bør fastlægge kontrolniveauet: hvor ofte der kontrolleres, hvem der kontrollerer, hvilke rum og flader der indgår, og hvordan resultater dokumenteres.

Nationale standarder og reguleringsrammer

Stil krav til metoder, redskaber og rengøringsmidler

Farvekodet udstyr bør være en del af kvalitetsmålene for at undgå krydskontaminering mellem toiletter, køkken og klasselokaler. Rengøring i Danmark anbefaler farvekodet udstyr som klude og mopper – fx rød til toiletter, blå til klasselokaler og grøn til køkken – og kalder det standard i professionel institutionsrengøring. Ved løbende rengøring på belastede overflader kan der bruges engangsklude, gerne præ-imprægnerede med vand og sæbe. Bruges engangsklude ikke, er en lukket beholder til brugte klude vigtig.

Det skal fastsættes, hvor mange gange en klud må bruges, og hvor ofte den skal skiftes. Der bør også stilles krav om retningslinjer for vask af rengøringsklude, arbejdstøj og rengøring af skridsikkert fodtøj. Der skal være adgang til og kendskab til sikkerhedsdatablade for alle produkter, og brugerne skal have læst sikkerhedsdatabladet, før de tager produktet i brug. Redskaber og maskiner, som medarbejderen råder over, er en variabel faktor, der påvirker kvaliteten, og bør derfor indgå i aftalen.

Farvekodet udstyr – fordele vs. udfordringer

Kvalitetsmål for tid og medarbejderkompetence

Kvaliteten af professionel rengøring afhænger af tiden afsat til rengøringen og af medarbejderens faglige viden og kompetence. Aftalen bør derfor angive tidsforbrug per opgave eller areal, ikke kun frekvens. Det bør også fremgå, hvilken rengøringsfaglig uddannelse medarbejderen har. Faste medarbejdere, der kender institutionen, og faste teams kan understøtte kvaliteten, ligesom en fast kontaktperson letter kommunikationen.

I skoler og institutioner med børn bør rengøringspersonalet have en ren straffeattest, og mange kommuner stiller krav om dette i udbudsmaterialet. Medarbejderne skal kende produkter og metoder, herunder sikkerhedsdatablade, og de aftalte kvalitetsmål. Aftalen kan med fordel beskrive, hvordan ny viden og ændringer i opgaver formidles til dem, der udfører rengøringen.

Indeklima, miljø og sikkerhed som kvalitetsmål

I børne- og institutionsmiljøer skal rengøringsmidler være parfumefrie og uden allergifremkaldende stoffer, og Svanemærkede produkter anbefales. Alle rengøringsmidler og udstyr skal opbevares aflåst og utilgængeligt for børn. Arbejdstilsynet anbefaler god ventilation og støvfri rengøringsmetoder for at sikre et sundt indeklima i klasselokaler.

Aftalen bør stille krav om miljøvenlige og allergivenlige produkter.

Aftal opfølgning, dokumentation og justering

Kvalitetsmålene skal følges op med løbende kvalitetskontrol, tjeklister og kontrolbesøg. Det bør fremgå, hvem der kontrollerer, hvor ofte det sker, og hvordan afvigelser håndteres og dokumenteres. En fast kontaktperson og hurtig respons gør det lettere at tage fat på afvigelser. Aftalen bør også beskrive, hvordan resultater bruges til at justere opgaver og frekvens.

I kommunale kvalitetsstandarder for praktiske opgaver, herunder rengøring, indgår opfølgning, justering og revisitation, og den bevilgede ydelse skal løbende justeres efter behov. Kommunerne bør opdatere deres kvalitetsstandarder, hvis regler eller praksis ændres. For kommunale opgaver fastsætter kommunalbestyrelsen efter serviceloven § 91, stk. 1, kvalitetskravene til leverandører af personlig og praktisk hjælp efter lovens § 83.

Proces for aftaleopfølgning og justering

Samlet tjekliste til rengøringsaftalen

Brug punkterne direkte i udbud, aftale eller dialog med leverandøren: • Beskriv areal, rumtyper, antal brugere, frekvens, tidsforbrug, adgangsforhold og særlige overflader. • Fastlæg daglig desinfektion af kritiske kontaktflader: dørhåndtag, gelændere, lyskontakter, vandhaner, bordflader, køkkenoverflader, toiletter og fællesarealer. • Vælg referencestandard: INSTA 800, DS 2451-10 eller NIR for hospitals- og primærsektoren, og suppler med kontrolbesøg og tjeklister. • Stil krav om farvekodet udstyr, engangsklude, skift af klude, lukket beholder til brugte klude og adgang til sikkerhedsdatablade.

• Afsæt tid per opgave eller areal, og beskriv krav til medarbejdernes faglige viden, faste teams og eventuel straffeattest i børnemiljøer. • Kræv parfumefrie, allergivenlige og gerne Svanemærkede produkter, god ventilation, støvfri metoder og aflåst opbevaring. • Aftal løbende kvalitetskontrol, dokumentation, afvigelseshåndtering, fast kontaktperson og justering efter behov. • Ved kommunale opgaver: henvis til serviceloven § 91, stk. 1, og den kommunale kvalitetsstandard, herunder opfølgning, justering og revisitation.

Kilder: bedrehygiejne.dk; ast.dk; mbren.dk; retsinformation.dk; duuo.dk; rengoeringidanmark.dk; renome.dk; esbjerg.dk